Pesto Pasta

Pesto Pasta

En italiensk klassiker, der ikke kræver den store kunnen, men smager himmelsk! Det er den dygtige, kreative og passionerede madblogger @mithyggekoekken, Sema Er, der står bag opskriften. Hun er en kæmpe madentusiast og sørger for at gøre sund og nærende mad lækker. Udforsk hendes madunivers her.


Lav din egen lækre pesto pasta med  denne nemme opskrift, der åbner op for et hav af serveringsmuligheder. Du kan servere den sammen med kylling, grillmad eller andet godt. Den er perfekt som nem aftensmad eller lækker frokost - især de dage hvor det går hurtigt, men man gerne vil have noget lækkert at spise.


Til 4 personer

Sværhedsgrad: Let

Arbejdstid: 30 minutter


Ingrediensliste

Til pasta

  • 500 g strozzapreti eller anden pasta.
  • 2 - 3 tsk. salt
  • Vand

Til pesto

4 store håndfulde frisk basilikum

2 fed hvidløg

40 g pinjekerner

 60 g parmesan

150 ml olivenolie

30-60 g smør (afhænger af den ønskede konsistens)

1 tsk. salt


Fremgangsmåde for pasta:

Kom vand og salt i en gryde. Lad det koge op. Kom derefter din pasta i og kog efter pakkens anvisninger. Kogetiden varierer alt efter den pasta du vælger at bruge, samt hvor al dente den skal være.


Gem 1-2 dl pastavandet. Det skal du bruge senere.


Fremgangsmåde for pesto:

Mas hvidløg og salt i en morter. Tilføj derefter pinjekerner og mas til en paste.

Tilføj basilikum og parmesan med roterende bevægelse og mas det sammen. Tilføj olivenolie og smør. Rør godt sammen.


Smag til med salt.


Ved samling:

Bland pestoen sammen med kogt pasta. Tilføj pastavandet. Sørg for at pastaen er kølet ned før du kommer pestoen i.



Månedligt samarbejde

Hos Exotic Mix kan vi med glæde og stolthed præsentere vores kunder for vores nye månedlige samarbejde. Det er med den dygtige, kreative og passionerede madblogger, @mithyggekoekken, som Sema Er står bag. Udover at være en kæmpe madentusiast, studerer hun madens effekt på kroppen og sundheden gennem sin professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Hun er desuden certificeret kostvejleder.

Tilføj en kommentar

Alle kommentarer behandles, inden de offentliggøres. Dette sikre mod spam kommentarer.

Nødder

En nød, er ikke bare en ganske enkel nød. Igennem flere års generationer, har vi tillært os, hvad nødder i virkeligheden er. Og nu har du også adgang til dem. Velbekommen.

Exotic Mix