FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR. 299 KR. HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE* VI ER E-MÆRKET!
  • FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR. 299 KR.
  • HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE*
  • VI ER E-MÆRKET!

No-bake Cheesecake med Jordbær Dragéer

af Baha Al-Asadi i July 27, 2021

Denne opskrift på no-bake cheesecake er perfekt til sommeren - eller når du bare længes efter en smag af sol og sommer 🌞 Den har en sprød kiksebund og er dekoreret med friske jordbær og smagfulde Piemonte Hasselnødder m. Jordbær 🤤🍓

Opskriften er lavet af denne måneds madblogger, som er Julie Marie Nielsen. Hun er opskriftudvikler og madfotograf, samt står bag Instagram profilen @juliemarieeats og hjemmesiden juliemarieeats.com. Hun brænder for at dele ud af sine opskrifter, der er fulde af smag og nemme at følge.

 

Ingredienser

Cheesecake
16 cm silikoneform

● 1,5 husblas

● 200 g flødeost

● 50 g creme fraiche (18%)

● 100 g kondenseret mælk

● 1/2 tsk vanilje pasta

● 100 g fløde

Kiksebund
20 cm silikoneform eller kagering

● 200 g digestive

● 65 g Australske Macadamianødder - Usaltede

● 85 g smør

Dekoration

● Friske jordbær

● 100 g Piemonte hasselnødder m. Jordbær

 

Fremgangsmåde

Cheesecake

  1. Blødgør husblassen i koldt vand i 5-10 minutter
  2. Pisk flødeost, creme fraiche, kondenseret mælk og vanilje pasta i en skål.
  3. Smelt forsigtigt husblassen i en lille gryde ved lav varme.
  4. Tag en skefuld af flødeost blandingen og placer det i en skål.
  5. Hæld den smeltede husblas i og rør det godt sammen.
  6. Tilsæt husblas blandingen til den resterende flødeost blanding og rør det hele sammen.
  7. I en anden skål piskes flødes til lette toppe.
  8. Tilsæt flødeskummet til flødeost blandingen og fold det hele forsigtigt sammen med en dejskraber.
  9. Overfør flødeost blandingen til en 16 cm silikoneform og ujævn den.
  10. Placer den i fryseren i minimum 3 timer.

Kiksebund med Macadamianødder

  1. Blend macadamianødderne fint i en foodprocessor.
  2. Efterfølgende tilsættes kiksene, som blendes sammen med nødderne indtil det hele har en sand konsistens.
  3. Smelt smørret og blend det sammen med den resterende blanding.
  4. Overfør kiksebunden til en 20 cm silikoneform eller kagering.
  5. Tryk kiksebunden ned med bunden af et glas, så den er godt pakket sammen og er helt jævn.
  6. Anbring i fryseren til den har sat sig.

Samling

  1. Tag bunden og cheesecaken ud af fryseren.
  2. Placer først kiksebunden på et kagefad og derefter placeres cheesecaken på midten af kiksebunden.
  3. Lad den tø op i køleskabet i et par timer.
  4. Når den er klar til servering, skæres de friske jordbær i mindre stykker. Placer Piemonte Hasselnødderne m. Jordbær og de friske jordbær rundt om kagen.
SKRIV EN KOMMENTAR

Bemærk venligst, at din kommentar skal godkendes, før den er synlig


TILBAGE TIL TOPPEN