FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR. 299 KR. HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE* VI ER E-MÆRKET!
  • FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR. 299 KR.
  • HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE*
  • VI ER E-MÆRKET!

Hindbærmousse

af Baha Al-Asadi i August 02, 2021

Opskrift på hindbærmousse

Denne hindbærmousse med flødeskum er lækker, luftig, nem og utrolig hurtig at lave. Denne version er lavet med frosne hindbær, men du kan med fordel lave den med friske, når hindbærsæsonen begynder. For at få en endnu mere intens smag af hindbær, bruges der også hindbærpulver, som giver desserten et ekstra pift.


Sværhedsgrad: Let

Tilberedningstid: 10 minutter


Du skal bruge

  • 500 g frosne hindbær
  • 2 spsk honning
  • 1 æggehvide
  • ½ liter piskefløde
  • 10 g hindbærpulver
  • 100 g marcona mandler med hindbærsmag
  • 100 g marcona mandler med jordbærsmag

Fremgangsmåde

  1. Hvis du bruger frosne bær, er det vigtigt, at du giver dem et opkog på minimum 1 minut. Læs mere her. Efter opkog, lad hindbærrene køle af.
  2. Kom hindbærrene i en foodprocessor, eller blender, og blend dem i ca. 1 minut.
  3. Tilføj honning, hindbærpulver og 1 æggehvide og blend dem yderligere i nogle minutter eller til det hele er blandet godt sammen.
  4. I en anden skål piskes fløden til en lækker og luftig flødeskum. Kom ⅓ del af flødeskummen i hindbærblandingen og bland det sammen til en luftig mousse.
  5. Hak mandlerne og stil dem til side.
  6. Kom et lag hindbærmousse i et glas eller skål, efterfulgt af et lag flødeskum og en håndfuld mandler. Gentag mousse-skum-mandler til glasset eller skålen er fyldt.
  7. Pynt med en smule hindbærpulver og marcona mandler med både hindbær- og jordbærsmag.

Hvis desserten ikke skal spises med det samme, kan du nemt stille dem på køl, så de holder sig luftige og friske indtil servering.


Månedligt samarbejde

Hos Exotic Mix kan vi med glæde og stolthed præsentere vores kunder for vores nye månedlige samarbejde. Det er med den dygtige, kreative og passionerede madblogger, @mithyggekoekken, som Sema Er står bag. Udover at være en kæmpe madentusiast, studerer hun madens effekt på kroppen og sundheden gennem sin professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Hun er desuden certificeret kostvejleder.

SKRIV EN KOMMENTAR

Bemærk venligst, at din kommentar skal godkendes, før den er synlig


TILBAGE TIL TOPPEN